Vejledning

Fra ingenting til beskeder på mobilen. Cirka to minutter.

Før du går i gang

Du skal ikke oprette nogen konto, og du skal aldrig oplyse din adgangskode til Virtual Manager.

Trin 1 · Find dit klub-id

Log ind på Virtual Manager i en browser og gå ind på din egen klub. Kig i adresselinjen øverst:

virtualmanager.com/da/clubs/829316/players ↑ dit klub-id
Tallet mellem /clubs/ og næste skråstreg.
Klub-id er offentligt — det er ikke en hemmelighed, og alle kan se det på din klubside.

Trin 2 · Tilmeld dig

Gå til forsiden, tast dit klub-id og tryk Kom i gang.

Klubnavnet slås op med det samme. Kommer der "klub-id findes ikke", har du taget et forkert tal — det er ikke dit hold-id eller dit bruger-id, men tallet efter /clubs/.

Du får nu to ting: en kode til appen og et personligt link til dine indstillinger.

Trin 3 · Hent appen ntfy

Beskederne kommer gennem en gratis app der hedder ntfy. Den er open source, uden reklamer og uden konto.

iPhoneAndroid
Søg efter ntfy i App Store.
Udgiver: Philipp Heckel.
Søg efter ntfy i Google Play.
Findes også i F-Droid.

Ikonet er en grøn megafon. Der findes lignende apps — tjek udgiveren hvis du er i tvivl.

Trin 4 · Indsæt din kode i appen

Åbn ntfy. Tryk på + nede i højre hjørne.

ntfy Subscribe to topic Topic name vman-829316-a1b2c3d4e5 Server ntfy.sh SUBSCRIBE +
Koden her er et eksempel. Brug din egen.
Koden er din eneste adgangskode. Del den ikke — enhver der har den, kan læse dine beskeder.

Trin 5 · Giv appen lov til at sende notifikationer

Første gang spørger telefonen om ntfy må sende dig beskeder. Sig ja. Siger du nej, kommer der aldrig noget — og appen siger det ikke selv.

iPhoneAndroid
Kom du til at afvise: Indstillinger → ntfy → Notifikationer → Tillad. Slå også Tidsfølsomme til, så beskederne kommer igennem Fokus. Kom du til at afvise: Indstillinger → Apps → ntfy → Notifikationer. Slå batterioptimering fra for ntfy, ellers kan Android forsinke beskederne.

Trin 6 · Tjek at det virker

Tryk Send testbesked på din indstillingsside. Beskeden bør være på telefonen inden for få sekunder.

Kommer der ingenting, så gå til Hvis det ikke virker nederst.

Trin 7 · Gem dit personlige link

Dit link ser sådan ud:

vman.mikkelfrost.dk/?t=a1b2c3d4e5f6

Det er den eneste vej tilbage til dine indstillinger. Der er ingen adgangskode og ingen e-mail at nulstille med.

Mister du det, kan du få det sendt til din ntfy — se "Jeg har mistet mit link" nedenfor.

Trin 8 · Vælg hvad du vil have besked om

Fra start får du kun resultatet af ligakampe. På din indstillingsside kan du ændre:

HoldSeniorhold, ungdomshold eller begge
Varsler60, 30 eller 15 minutter før kampstart — og resultatet efter kampen
Sæsonen er slutÉn besked når sæsonens sidste kamp er spillet, så du ved at du kan træne på ekstrem
Ny sæson er klarBesked søndag aften, i samme øjeblik den nye sæsons kampprogram er lagt ud
KamptyperLigakampe, cupkampe, venskabskampe
StilletidEt tidsrum hvor der ikke sendes. Lad felterne stå tomme for at slå den fra
TræningspåmindelseEn daglig påmindelse på et klokkeslæt du selv vælger. Den følger ikke stilletiden
Din klub spiller op mod otte kampe i døgnet, og de starter fra tidlig morgen til sent om aftenen. Slår du alle fire varsler til på begge hold, bliver det over tredive beskeder om dagen. Siden viser et skøn mens du vælger — kig på det.

Trin 9 · Følg spillere på ønskelisten

Vil du vide når en bestemt spiller går på auktion, tilføjer du ham på din indstillingsside.

Vi tjekker ham hvert 5. minut. Går han på auktion, får du én besked — ikke en hvert femte minut mens auktionen kører.

Kun tallet virker ikke — adressen skal være hel, inklusive navnedelen efter bindestregen. Du kan følge op til 20 spillere.

Hvis det ikke virker

SymptomPrøv dette
Ingen beskeder overhovedet Står koden i ntfy præcis som på siden? Ingen mellemrum, intet manglende tegn. Tryk Send testbesked — kommer den ikke, er det appen eller tilladelsen, ikke os.
Testbeskeden kom, men ikke kampbeskeder Har din klub spillet en kamp af den type du har valgt? Med standardopsætningen får du kun ligakampe. Tjek også stilletiden.
Beskederne kommer forsinket Android: slå batterioptimering fra for ntfy. iPhone: slå Tidsfølsomme notifikationer til.
Jeg har mistet mit link Tast dit klub-id på forsiden igen — så kommer du ind. Virker det ikke, kan linket sendes til din ntfy-kode.
For mange beskeder Slå varsler fra på din indstillingsside, eller sæt en stilletid. Du behøver ikke afmelde dig helt.
Jeg har skiftet klub i spillet Brug Skift klub på din indstillingsside. Du beholder dine indstillinger, men får en ny kode til ntfy.

Sådan stopper du

Tryk Fjern klub på din indstillingsside. Alt stopper med det samme, og dine planlagte beskeder slettes.

Du kan også bare fjerne emnet i ntfy-appen — så får du ingenting, selv om vi bliver ved med at sende.